Hvad er Kickboxing?

Oprindelse

Kickboxing beskrives ofte som en ”blandingskampsport” hvor man bruger slagene fra boksning og sparkene fra Karate. Dette skyldes at reglerne i Kickboxing blev opfundet med det formål at muliggøre kamp med boksehandsker mellem de mange forskellige karatestilarter. Dette skete i 1959 og dengang blev sporten kaldt ”Karate-boxing”. Dette navn holdt dog ikke længe og i 1966 blev sporten kendt under sit nuværende navn ”Kickboxing”. Selvom sporten har afsæt i karate, har alle teknikkerne i kickboxing letforståelige danske/engelske navne og tiltaleformen mellem elever og trænere er yderst afslappet.

Kampregler

I kickboxing er der 3 forskellige regelsæt, fuldkontakt, letkontakt og pointfighting. Der kæmpes altid i vægtklasser, så en stor kæmper ikke får urimelig fordel overfor en mindre.

Der er i øjeblikket intet billede tilgængeligt

Fuldkontakt

I fuldkontakt er det ligesom i boksning tilladt at ramme modstanderen med fuld kraft og det er muligt at vinde på knockout.


Der må sparkes med fødder og skinneben mod modstanderens krop og hoved (ikke mod ryg eller nakke). Det er også tilladt at lave fodfejninger. hvor man bringer modstanderen ud af balance eller får ham til at vælte.

Alle almindelige bokseteknikker (lige stød, hook og uppercut) er tilladt.


Der kæmpes kun stående. Angreb på en liggende eller knælende modstander er strengt forbudt.

Der er i øjeblikket intet billede tilgængeligt

Letkontakt

I Letkontakt kickboxing kan man ikke kan vinde på knockout, og det ikke er tilladt at slå og sparke med fuld kraft.

Kampe skal vindes på point og spark mod hovedet eller flyvende spark giver ekstra point. Derfor vil man i letkontakt ofte se lidt mere "flashy" teknikker end man oplever i fuldkontakt.

Der er i øjeblikket intet billede tilgængeligt

Pointfighting

I pointfighting (semikontakt) stoppes kampen hver gang en kæmper har scoret og der tildeles point – herefter sættes kampen i gang igen.


Denne kampform udvikler en ekstrem eksplosivitet og hurtighed hos kæmperne, da det gælder om at komme først med sin teknik.

Der er i øjeblikket intet billede tilgængeligt

Kickboxing som motion

Eftersom der arbejdes både med styrke, kondition og smidighed, er sporten meget populær hos den almindelige motionist. 

Eleverne vælger selv, om de ønsker at deltage i sparring (hvor man tager sikkerhedsudstyr på og slår på hinanden)

Der er i øjeblikket intet billede tilgængeligt

Kønsfordeling

Kickboxing er en af de få kampsportstyper, som kan glæde sig over at have en meget ligelig kønsfordeling.

Pga. den meget alsidige træning er begge køn godt repræsenteret både blandt motionister og blandt dem der deltager i konkurrence. 

Der er i øjeblikket intet billede tilgængeligt