På dette hold undervises der i grundlæggende teknikker, kombinationer samt kondition og styrke. Der lægges vægt på, at træningen skal være sjov, og det forventes af børnene, at de hjælper hinanden med læringen ved at holde puder og plethandsker for hinanden.
Når børnene er blevet dygtige nok kan de få lov at sparre, hvis de har lyst. Sparring foregår med yderst let kontakt og er på ingen måde et krav for at deltage i træningen.
Aldersgrænsen er 10 år.
På dette hold træner man for at opnå en god basis indenfor teknik, smidighed styrke og kondition.
Der undervises i bokse- og sparketeknikker, og der lægges vægt på, at eleven skal lære at udføre teknikkerne både som letkontakt og som fuldkontakt.
Elever som ønsker at dyrke kickboxing kun for motionens skyld har mulighed for at blive på Motion/teknik-holdet og kan dermed slippe for den fysiske kontakt, der er på sparringsholdet
Alle nye medlemmer (over 14 år) starter på dette hold.
På dette hold undervises der i det samme som på Motion/Teknik-holdet, men der tilføjes også øvelser med sparring, så eleverne får mulighed for at teste deres evner af i situationer der ligner kamp.
Vi passer godt på hinanden, og sparrer kun i fuldt reglementeret udstyr, hvilket inkluderer tandbeskytter og hjelm.
For at deltage på dette hold, skal du have gået i klubben og betalt kontingent i mindst 1 måned, og du skal selv medbringe en tandbeskytter.
Du skal også have nogenlunde styr på de basale teknikker indenfor boksning og spark (spørg en instruktør, hvis du er i tvivl).
Elever som ønsker det – og som har evnerne – vil få mulighed for at deltage i kamp. På kampholdet er der et stort fokus på sparring og for at træneren kan planlægge sin undervisning bedst muligt, forventes der en vis mødedisciplin fra eleverne. Herunder at man melder afbud såfremt man ikke kan komme til en given træning.
Til gengæld yder klubben og dens instruktører en stor indsats for at sikre, at klubbens kæmpere får støtte til deltagelse i nationale og internationale stævner.
Klubbens kvindehold træner hver fredag og er rettet mod kvinder over 15 år på alle niveauer.
Er man tilmeldt kvindeholdet er man også meget velkommen til at træne med på klubbens øvrige blandede hold.